Et af de to studiejob jeg har, er et hvor jeg hjælper til med test af diverse forskellige vare - fx. kaffe, youghurt eller andet i den stil. Kort fortalt går det ud på at et firma bestiller en vurdering af et produkt, man invitere så en masse forbrugere og ber dem om deres mening, af forskellige produkter, eller varianter af det samme:)
Den anden dag var jeg så på arbejde, og som en speciel bemærkning denne dag, var det præcis de samme forbruger som også deltog for en uge siden, der skulle komme igen. ca 20 min før en af testene går igang, hører vi nogle meget tøffende skridt på gangen. Vi 3 der arbejder med at klargøre testene ser lidt mærkeligt på hinanden - kigger ud og ser en ældre herre der slæber føderne afsted i meget små skridt, opbakket af en rolator. Vi ser igen på hinanden, og smiler - vi tænker alle tre det sammen; han var der ikke i sidste uge!! Selvom der kommer omkring 100 forbrugere på sådan en dag, er vi alle ret sikre på at han ikke var her til test i sidste uge:)
Og ganske rigtigt, den ældre herre er helt forvirret da holdet er samlet og alle de andre ved hvordan det skal foregå. Men vi bliver enige om at det næsten er synd at jage ham væk. Så selvom ingen af os aner hvordan han har fundet ud af, at de her test foregår i dag, klargøre vi 9 ekstra prøver så der også er til ham, og lader ham teste med, sammen med de andre forbrugere.
Oplevelsen gav mig lidt forskelligt, for det første gav det mig et befriende smil på læberne, da hele situationen på en måde bare faldt komisk ud:) For det andet fik det mig til at tænke over hvor lidt der nogen gange skal til for at gøre andre mennesker kede af det, ligesom der skal meget lidt til at gøre folk kede af det eller i dårligt humør. Det var tydeligt at den ældre medborger, havde klædt sig pænt på i dagens anledning, han havde ekstraordinært bestilt komunal kørsel til formålet, han hyggede sig tydeligvis med at give sin mening med, og hele testsessionen, der for ham har været en heldagsudflugt, har uden tvivl været en oplevelse ud over de sædvanlige. Tænker på, hvor let vi kunnet have afvist ham - men vi blev enige om at vi var venlige mennesker på dette institut, og selvom jeg i starten syns det var lidt ondsvagt, så er jeg her bagefter glad for at vi bare lod ham teste med. For de 2 min det tog os at lave 9 ekstra prøver, så han kunne teste med - og de 180 kr han fik på et gavekort som tak for hjælpen, var ingenting i forhold til hvor glad han blev, og hvilken følelse af at gøre gavn og være til nytte som han tilsyneladende fik af at være med i testen.
Og er det i virkeligheden ikke det, hele livet handler om - det er i hvert fald det der gør mig lykkelig. Det er så vigtigt at føle at man kan bruges til noget. At man gør gavn, at andre har brug for en - og at man sætter sine små fodspor på livets vej. De fleste kender følelsen af at det føles godt at gøre noget for andre, ikke fordi man får noget igen - men fordi man godt kan lide at give. Denne forbruger ville sikkert betale for denne oplevelse, og var i hvert fald bedøvende ligeglad med at få noget igen - det er ikke engang sikkert at han får brugt gavekortet til byens butikker:) Næ for ham var det vigtigt at opnå følelsen af at han igen kunne gøre gavn, at han kunne bidrage og at hans mening igen talte :)
Så på trods af, at hans testresultater på ingen måde kunne bruges (eftersom han ikke havde været til første runde en uge tidligere), var det, det hele værd. Vi smilede og han følte at han havde gjort dagens gode gerning.
Venligst frk. Lagoni
Ingen kommentarer:
Send en kommentar