Sladder

Jeg kan virkelig undre mig over vi menneskers behov for at snake om andre, med andre end dem det nu engang handler om. Altså såkaldt sladder! Det at jeg nu er en 22-årig universitetsstuderende forhindre i hvert fald ikke hverken jeg selv eller min omgangskred i at sladre om hinanden som var vi en del af se og hør redaktionen. Jeg er på ingen måde hellig, en gang i mellem er go sladder da fantastisk, men hvad er det egentlig for et behov - det der med at snakke om andre, uden de er der.. Er det noget med at man så er bedre end dem, fordi de har gjort noget tåbeligt? Spejler vi os i hinanden og kan fryde os hvis vi i det mindste ikke har gjort noget lige så dumt som den, der nu er blevet centrum for dagens sladre historie? er det fordi man er foraget, nysgerrig, misundelig eller er det kun et spørgsmål om underholdning på hinandens bekostning? for hvem har ærlig talt lyst til at være genstand for sladder?

Personligt er jeg egentlig ret ligeglad med hvad folk mener om de ting jeg gør eller siger, men hvis jeg har gjort noget, som jeg kan forestille mig kan gå hen og blive en rigtig go' sladder historie fx blandt mine medstuderende, ja så holder jeg det da for mig selv.. For selvom folk må mene hvad de vil, så er der en ting jeg ikke gider, og det er hvis jeg er hende alle snakke om bag min ryg, hvis jeg og hvad jeg nu end har gjort er et samtalemene i en diskussion, hvor jeg som den eneste ikke er velkommen.. For det er nemlig sådan med sladder, at det kun fungere så længe vedkomne som snakken handle om, ikke er en del af samtalen.. Selvom det er et velkendt pigefænomen at piger sladre, naturligvis nogen mere end andre, og på trods af at jeg selv nogle gange nyder at sladre og høre go sladder - så er det jo egentlig et mærkeligt og super dårligt koncept..
Hvorfor er det at vi(måske især piger) har et stort behov for at snakke om alle dem der ikke er der? og hvad er det der gør at nogle historier er så gode at vi ikke kan lade vær med at fortælle dem videre, selvom det egentlig er noget privat/personligt?

Venligst frk. Lagoni